Kæmpe-krise om Grønland: USA gør nu dette

Den seneste periode har været præget af enorm spænding og nervøsitet i Danmark og Grønland, da USA har gjort alvorlige og store forsøg på at overtage den store ø i arktis. Sagen kulminerede for et par uger siden, men nu melder USA dette ud

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, holdt lørdag møde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, under sikkerhedskonferencen i den tyske by München.

Her talte de to om Grønland, skriver Rubio på det sociale medie X.

– Under mit møde med den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, drøftede vi Norges afgørende rolle i Arktisk sikkerhed og Grønlands strategiske betydning.

– Vi ser frem til at samarbejde med Norge om sikkerheden omkring forsyningskæder, herunder for kritiske mineraler, skriver Rubio.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto – Jægerkorpsets arktiske specialister har patruljeret Blossevillekysten, der hidtil aldrig har været patruljeret af Forsvaret. Foto: Forsvaret

Det norske nyhedsbureau NTB skriver, at Støre under sikkerhedskonferencen fortæller, at mødet gik godt, og at han havde brugt anledningen til at bringe Grønland op.

De to snakkede også om Ukraine, siger Støre til NTB.

Rubio skriver i et andet opslag, at han også har holdt møde med Ukraines præsident.

– Jeg mødtes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, om Ukraines sikkerhed og dybere forsvarsmæssige og økonomiske partnerskaber. Præsident Trump (Donald Trump, red.) ønsker en løsning, der afslutter blodsudgydelserne én gang for alle, skriver han.

Rubio har tidligere lørdag bekræftet, at en delegation fra USA tirsdag skal mødes med ukrainske og russiske delegationer i forhandlinger om Ukraine-krigen.

Se også
Vågner verden snart op til ny kæmpe-krig? Enormt angreb under opsejling

USA’s præsident, Donald Trump, og den amerikanske regering har presset på for at få Ukraine til at overgive territorium til Rusland i et forsøg på at afslutte krigen, der begyndte for knap fire år siden, da Rusland invaderede nabolandet.

Det har Ukraine nægtet.

Trump genoplivede fredag debatten om Grønland, da han foran Det Hvide Hus sagde til journalister, at der lige nu er forhandlinger i gang om Grønland.

Det Hvide Hus delte desuden lørdag et valentinskort til Grønland på det sociale medie X, hvor der stod “det er tid til, at vi definerer vores situationship”.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, gentog lørdag, at Danmark er uenig i, at USA kan få ejerskab over Grønland.

Korte videoer