Kan vælte Orban: Frygter sexvideo

Valgkampen i et af Europas mest eksplosive politiske opgør har taget en dramatisk drejning.

Midt i en i forvejen beskidt kamp om magten gik den førende oppositionspolitiker Péter Magyar tirsdag ud med en opsigtsvækkende advarsel. Han frygter, at der er en sexvideo på vej målrettet ham.

Magyar står i flere målinger til at kunne vippe den mangeårige premierminister Viktor Orbán af pinden ved valget 12. april. Og netop derfor mener han, at der nu tages ekstreme midler i brug.

I et længere opslag på X rettede han en direkte anklage mod Orbáns regeringsparti Fidesz.

‘Det er naturligvis også en symbolsk dag for Fidesz, for det var her, deres hidtil urokkelige magt for alvor begyndte at slå revner,’ skriver han med henvisning til årsdagen for det interview, hvor han brød med partiet.

Herefter kommer den alvorlige påstand:

Se også
Ny snestorm rammer nu: 150.000 danskere får direkte advarsel

‘De (Fidesz, red.) har længe afpresset og truet med sexvideooptagelser og smædekampagner, og det ser ud til, at de på årsdagen vil iværksætte en hidtil utænkelig kampagne af russisk type.’

Han fortsætter:

‘Mange journalister har i dag fået tilsendt et link (…) Jeg formoder, at de planlægger at offentliggøre en optagelse – muligvis optaget med efterretningstjenestens midler og eventuelt manipuleret – hvor min daværende kæreste og jeg ses under intimt samvær,’

Og tilføjer:

‘er en 45-årig mand, og jeg har et sexliv. Med en voksen partner’

Valgkampen har allerede været præget af hårde personangreb og kontroversielle kampagner. Men denne melding løfter konflikten til et nyt niveau.

Om der faktisk bliver offentliggjort en sexvideo, er endnu uvist. Men Péter Magyar gør det klart, at han ikke vil lade sig presse.

‘Kære rædselsslagne Fidesz-folk. Læg bare alt frem, forfalsk ting efter for godt befindende – jeg giver hverken efter for afpresning eller trusler.’

‘Ungarn er ikke til salg – der findes ingen pris, som kan få mig til at svigte mine landsmænd.’

Se også
Alvorlig hændelse i boligkvarter: “Politiet suser rundt herude – de er mange”
Illustrationsfoto. Foto: European Union

Korte videoer