– Om nødvendigt vil vi kæmpe sammen, siger Storbritanniens forsvarsminister om oprustning i Arktis
Vi lever i en tid hvor den globale sikkerhedsorden er under forandring, og hvor tidligere militær-uinteressante områder får stigende strategisk betydning.
Stormagter markerer sig tydeligere, alliancer styrkes, og militær tilstedeværelse bliver et redskab i kampen om indflydelse.
I takt med voksende spændinger investeres der massivt i militær, mens signalerne om sammenhold og afskrækkelse sendes klart og kontant.
Nu sker endnu en udvikling.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Som et led ovenstående foretaget Storbritannien nu er oprustning i Arktis og fordobler antallet af britiske soldater i det nordlige Norge fra 1000 til 2000 over tre år.
Det oplyser den britiske forsvarsminister, John Healey, i en pressemeddelelse.
– Kravene til forsvaret stiger, og Rusland udgør den største trussel mod sikkerheden i Arktis og det høje nord siden Den Kolde Krig, siger han.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, genetablerer sin militære tilstedeværelse i området og genåbner gamle baser fra Den Kolde Krig, siger forsvarsministeren.
Healey siger desuden, at man vil opskalere fælles øvelser med Nato-allierede. Han nævner øvelserne “Cold Response” og “Lion Protector”, der er fælles militærøvelser, som finder sted i henholdsvis marts og september.
Førstnævnte er en Nato-øvelse, mens sidstnævnte er ledet af Joint Expeditionary Force (JEF), der er en britiskledet koalition. Den består af ti nordeuropæiske lande, heriblandt Danmark.
“Cold Response” finder sted på tværs af Norge, Finland og Sverige og skal styrke de deltagende landes evne til at forsvare strategisk vigtige steder på tværs af fjorde og bjerge, lyder det i pressemeddelelsen.
– Under “Cold Response” og “Lion Protector” vil vi i år se tusindvis af soldater udsendt på tværs af Arktis og Nordatlanten – med Storbritannien i spidsen. Vi træner sammen, vi afskrækker sammen, og om nødvendigt vil vi kæmpe sammen, siger John Healey.
Under “Cold Response” vil 1500 soldater fra den britiske flåde deltage, lyder det i pressemeddelelsen.
Storbritannien og Norge indgik i december en forsvarspagt til at beskytte kritisk infrastruktur i Nordatlanten.
Aftalen hedder “Lunna House” og har til formål at beskytte kritisk infrastruktur som undersøiske kabler og rørledninger med en flåde bestående af 13 fregatter.
Som led i aftalen skal der desuden forudplaceres britisk militærudstyr i Norge, hvilket skal forberede området på fremtidige kriser, skriver det britiske forsvarsministerium.
Norge afgav i september en bestilling på mindst fem britiskproducerede fregatter.
/ritzau/