Nyt varsel fra DMI: Endnu en snestorm på vej

DMI udsender nu endnu en varsel for snestorm flere steder i landet, hvor der kan falde massive mængder.

Der kommer nu igen til at være rig mulighed for at boltre sig i et stort snelag.

For hvis man gik og troede, at det værste snefald var bag en, så kan folk visse steder i Danmark godt tro om.

Således lyder det nemlig nu, at der kan være op mod 20 centimeter sne på vej i visse landsdele – og lokalt endnu mere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto

Dele af Danmark forventes nemlig at blive ramt af mulig snestorm og snefygning.

Det oplyser DMI på sin hjemmeside.

Områderne forventes at spænde fra vestjyske Ringkøbing og øst på til Nordsjælland samt nord for den linje. Sådan lyder varslet mandag.

Meldingen kommer på baggrund af et lavtryk, der bevæger sig over Danmark. Snestormen forventes at begynde natten til torsdag 12. februar omkring midnat og vare frem til fredag 13. februar klokken 12.

Lavtrykket bevæger sig ind fra England, og dets bane vil blive afgørende for, hvilke specifikke områder der rammes af snestormen.

Hvis lavtrykket tager en mere nordlig bane, vil det muligvis kun blive den nordligste del af Danmark, som vil få snestormslignende tilstande.

Hvis lavtrykket derimod tager en mere sydlig bane, så vil det være gældende for større dele af landet.

Se også
Kendt DR-vært har ikke længe igen: Planlægger egen bisættelse
Se også
Chokmelding efter bådulykke: 53 er omkommet eller savnet

Korte videoer