Tilbagekaldt efter fund af bakterier: Kan føre til ubehagelig sygdom

Nudlerne tilbagekaldes, da de i visse tilfælde kan føre til sygdom.

Firmaet Megafood tilbagekalder nu en af dets type nudler, lyder det i en pressemeddelelse.

Nudelproduktet vil have en angivet bedst før-dato som lyder 15. april 2027. Tilbagekaldelsen er udelukkende gældende for smagsvarianten sweet-spicy.

Der er tale om nudlerne ‘Korean Street Topokki med smagen sweet-spicy’, lyder det.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nudlerne er tilbagekaldt på grund af forhøjet indhold af Bacillus cereus-bakterier, hvilket i visse tilfælde kan føre til kvalme, opkast og diarré.

Produktet tilbagekaldes af hensyn til forbrugersikkerheden.

Hvis man har købt det omtalte produkt, så anbefales man at kassere nudlerne, eller returnere dem til butikken, hvor man har købt dem.

Andre partier af produktet er ikke berørt af tilbagekaldelsen.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, i hvilke butikker produktet er blevet solgt.

Se også
Politi søger vidner til knivdrama: 19-årig pige stukket ned

Korte videoer