Sygdom raser i Danmark: Hospitaler under massivt pres

Hundredvis af danskere indlægges hver uge, hospitalerne er pressede, og de mest sårbare risikerer livsfare.

Smitten breder sig med rekordfart, og landets hospitaler kæmper i øjeblikket med et stormløb af alvorligt syge patienter.

Alene i sidste uge blev der registreret 525 nye influenzarelaterede indlæggelser på landsplan, viser tal fra Statens Serum Institut.

Især hovedstadsområdet er under pres. Flere hospitaler oplever overbelægning som følge af det høje antal influenza-patienter.

På Amager-Hvidovre Hospital og Herlev-Gentofte Hospital er situationen presset, mens Bispebjerg-Frederiksberg Hospital nærmer sig fuld kapacitet. Det skaber travlhed i akutmodtagelserne og hårdt pres på personalet.

Det skriver B.T.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Lægerne melder om mange patienter med kraftige symptomer som høj feber, hoste, hovedpine og udbredte muskelsmerter.

‘De seneste uger er der kommet virkelig mange patienter, og ingen af indlæggelserne har været overflødige. Folk er svært syge, når de kommer ind,’ siger cheflæge Christian Rasmussen fra akutmodtagelsen på Amager-Hvidovre Hospital.

Ifølge Berlingske begyndte influenzasmitten at tage fart allerede omkring nytår og har holdt et højt niveau gennem hele januar.

Ugeopgørelsen fra Statens Serum Institut viser, at knap 190 af de 525 indlæggelser i uge fire fandt sted i hovedstadsområdet, hvilket understreger, hvor hårdt regionen er ramt sammenlignet med resten af landet.

Influenza rammer ikke alle lige hårdt. Risikoen for alvorlige forløb er størst blandt ældre, svækkede og personer med kroniske sygdomme som KOL.

Tidligere har den praktiserende læge Michael Reinhardt Poulsen advaret om, at influenza kan være livsfarlig for de mest udsatte. Hvert år koster sygdommen mellem 1.000 og 1.200 danskere livet.

Sundhedsmyndighederne opfordrer fortsat folk til at blive hjemme ved sygdom og kontakte læge, hvis symptomerne forværres – især hvis man tilhører en risikogruppe.

Drabsdømt mand er flygtet fra Vestre Fængsel: Nu er der nye oplysninger

Korte videoer