Nu er den gal igen: Togtrafikken påvirket de næste dage

Togtrafikken er allerede blevet ramt af både aflysninger og forsinkelser på det seneste, men nu kommer nye problemer.

Tirsdag var flere travle ruter omkring hovedstaden ramt, mens S-togene også har kørt med færre tog de seneste dage.

Og togtrafikkens problemer fortsætter det næste stykket tid.

Mere præcist bliver den udfordret på fire centrale strækninger de kommende otte dage.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Der vil køre færre myldretidstog på strækningerne København H – Kalundborg, CPH Lufthavn – Slagelse/Odense, København H – Fredericia og Fredericia – Aarhus H.

Det gælder fra torsdag den 5. februar til og med fredag den 13. februar.

Det oplyser DSB.

Årsagen er mangel på driftsklart materiel.

Oveni bliver landets største togselskab også udfordret af vejret de kommende dage, hvor Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har varslet snestorm.

Banedanmark har på baggrund af drøftelser med DMI bedt DSB reducere trafikken.

Derfor kører der færre supplerende myldretidstog mellem Helsingør og København H samt mellem København H og Kalundborg torsdag eftermiddag, fredag morgen og fredag eftermiddag.

Hvis de næste dages sne skulle skabe problemer i togtrafikken, ville det ikke være første gang. I slut januar faldte der således 20 centimeter sne visse stede i landet, hvilket lammede flere toglinjer.

Her lød det at snefygninger ville være skyld i aflysninger, og at man derfor skulle holde sig orienteret på Rejseplanen.

Se også
Politi advarer før snestorm: “Overvej at udskyde jeres planer”

Korte videoer