Klimademonstranten forsøgte at afbryde garderne efter kong Frederiks nytårstale den 31. december.
Der var stor tiljubel fra tilskuere, da en garder den 31. december valgte at reagere hurtigt efter kongens nytårstale.
Da flere klimademonstranter forsøgte at komme ind foran kamereraerne, tog en garder sagen i egen hånd og skubbede en af demonstranterne omkuld væk fra kameraet.
Sidenhen har sagen skabt stor harme, efter at den unge garder er blevet politianmeldt. Men sagen stopper ikke her.
(Artklen fortsætter under billedet)

For nu indledes en ny fase. Forsvarsministeriet Auditørkorps begynder nemlig nu en efterforskning af sagen.
Det siger auditør Claus Risbjerg til Radio IIII.
“Vi bekræfter, at København Politi har oversendt sagen til os, og vi på den baggrund har indledt en undersøgelse med henblik på at kunne vurdere, om der kan være begået et strafbart forhold i forbindelse med hændelsen,” lyder det til mediet.
Livgardens presseofficer, Thomas Helbro Reimann, har efter episoden understreget, at garderen indgreb mod demonstranter var på sin plads.
Det endte dog alligevel med, at garderen blev politianmeldt. Og det har blandt andre skabt harme hos politikere.
‘Politianmeldt?! Jeg troede det var løgn, da jeg så nyheden. For det mener jeg er helt forkert. Og helt urimeligt!’, skrev tidligere minister Simon Kollerup (S) blandt andet efterfølgende.
