Naturstyrelsen arbejder på en plan for at bjærge med henblik på at afklare dødsårsag.
Hvis man opholder sig i Nordjylland, kan man være heldig at få et sjælendt syn.
I Ålbæk Bugt har folk nemlig valgfartet til en strand for at se en strandet hval.
Det var lørdag, der var meldinger om, at hvalen var strandet. Her kunne man ikke finde ud af, hvilken hval det var.
Men nu er der nyt.
Det var nemlig en kaskelothval, der lørdag eftermiddag blev observeret i Ålbæk Bugt nær Skagen.
Søndag er meldingen, at den strandede hval er død.
Det oplyser Naturstyrelsen efter en besigtigelse af den 13,7 meter lange hval.
Det er uvist, hvorfor hvalen er død. Men Naturstyrelsen arbejder sammen med Søfarts- og Fiskerimuseet på en plan for at bjærge hvalen.
Det vil gøre det muligt at obducere hvalen, så forskere kan blive klogere på en mulig dødsårsag.
Senest en kaskelothval strandede ved danske kyster, var i 2016. Det var på Fanø, og også dengang var hvalen død, da den blev fundet.

