USA’s særlige udsending til Grønland gentager ønsket om fuld adgang og mere militær tilstedeværelse i et debatindlæg i en amerikansk avis.
USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, giver nu lyd fra sig i et debatindlæg i den amerikanske avis The New York Times.
Indlægget kommer, mens Danmark, Grønland og USA har indledt drøftelser om USA’s fremtidige tilstedeværelse i Grønland.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Her gentager Landry præsident Donald Trump’s ønske om ‘fuld, ubegrænset adgang til øen’.
Landry blev i december udnævnt til USA’s særlige udsending til Grønland og uddyber i indlægget den rammeaftale, som ifølge ham er resultatet af et møde mellem NATO’s generalsekretær Mark Rutte og Trump under det økonomiske topmøde i Davos.
Grønland nævnes i den sammenhæng som en central brik i USA’s og NATO’s sikkerhedstænkning. Landry skriver, at han ikke kan afsløre alle detaljer, da aftalen fortsat er under udarbejdelse.
Resultatet har været en genoplivning af Monroe-doktrinen fra 1823, hævder Jeff Landry.
“Grønland passer perfekt ind i den doktrin. Grønland ligger omtrent lige langt mellem Washington og Moskva. Det er hjemsted for kritisk infrastruktur til tidlig varsling og missilforsvar og ligger langs arktiske skibsruter, som Kina og Rusland aggressivt forsøger at udnytte”.
Ifølge Landry bygger rammeaftalen videre på forsvarsaftalerne fra 1941 og 1951 mellem USA og Danmark.
Aftalen skal ifølge indlægget styrke sikkerheden for USA, NATO og Grønland, udvide amerikansk operationel handlefrihed, understøtte nye baser og infrastruktur samt lette udrulning af avancerede missilforsvarssystemer.
Han peger desuden på behovet for at modvirke kinesisk og russisk indflydelse i Arktis og kalder tiltagene forebyggende.
USA har i dag én militærbase i Grønland, Pituffik Space Base, som tidligere var kendt som Thulebasen