Brandvæsnet er torsdag formiddag rykket ud til et kendt kurhotel, hvor en stor, sort røgsøjle stod op fra taget. Nu er der kommet nyt fra politiet og hotellet.
Brandvæsnet er torsdag rykket ud med flere køretøjer.
Billeder viste sort røg fra taget af kendt kurhotel, hvor flere brandfolk arbejdede med at få styr på branden.
Nordsjællands Politi bekræftede torsdag formiddag, at de var rykket ud til branden. Anmeldelsen kom branden klokken 10.40, skrev politikredsen i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Videre forklarede vagtchefen, at der er tale om brand i et ventilationsanlæg.
Nordsjællands Polti oplyser klokken 12, at branden på Kurhotel Skodsborg er slukket igen.
Kurhotel Skodsborg skriver torsdag eftermiddag i en pressemeddelelse, at årsagen bag branden var, at der var gået brand i en rygeovn.
Nordsjællands Politi skrev omkring klokken 11.30, at alle gæster og ansatte er blevet evakueret fra hotellet. Torsdag eftermiddag melder hotellet, at det igen er i fuld drift.
Vejene omkring hotellet har desuden været spærret på grund af branden.
Ifølge Ritzau gælder dette også den trafikeret Strandvejen.
Ingen er kommet til skade som følge af branden, skriver Nordsjællands Politi.


