En lastbil og en personbil er onsdag morgen kørt sammen i et alvorligt uheld, der spærrer en travl bro. En mand er i den forbindelse blev bragt til hospitalet.
Der er kø så langt øjet rækker på en travl bro onsdag morgen, hvor begge retninger er spærret.
Det sker, efter at der har været et alvorligt uheld mellem en personbil og en lastbil.
Billeder fra Presse-fotos.dks udsendte viser enorme skader på en personbil og lastbils front efter uheldet.
(Artiklen fortsætter under billedet)


Det er på rute 9 på broen mellem Tåsinge og Siø i det Sydfynske Øhav, at det voldsomme uheld er sket.
En mand er efter uheldet blevet bragt til Odense Universitetshospital med eskorte. Det siger vagtchef hos Fyns Politi Henrik Strauss til Ritzau. Mandens tilstand er fortsat uvist.
Det er den eneste rute mellem Langeland og Tåsinge, og derfor har det skabt lange køer i begge retninger.
Presse-fotos.dk holder sig dog opdateret på sagen og melder mere ud, såfremt at der skulle komme nye informationer.



