Fire gerningsmænd er blevet dømt i en sag, hvor to drenge blev tvunget ud i et skovområde og udsat for et groft overfald.
Der er faldet dom i en sag fra sidste år, hvor to drenge på 13 og 14 år blev udsat for et groft overfald af en større gruppe teenagere.
Tre drenge på henholdsvis 15, 15 og 17 år er blevet idømt fire måneders fængsel mens en fjerde dreng på 16 er idømt en undomssanktion, der betyder, at han bliver undergivet kommunalt tilsyn og socialpædagogisk behandling i to år.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Overfaldet fandt sted i et skovområde omkring Rosenhøj i Aarhus i september sidste år.
Episoden begyndte, da de to drenge på 13 og 14 år mødtes med en bekendt jævnaldrene, der havde en ven med.
Det udviklede sig dog dramatisk, da den 16-årige ven truede dem med en kniv og tvang dem ud til et skovområde, hvor en større gruppe drenge ventede.
Her blev de to drenge udsat for adskillige spark og slag samt slag med en totenschlæger, som er en slag lille knippel.
De fire gerningsmænd var også tiltalt for at have truet de to drenge, men det blev de frikendt for af retten i Aarhus, lyder det fra politikredsen.
Til gengæld blev den ene 15-årig, der er syrisk statsborger, og den 17-årige, der er afghansk statsborger, tildelt en advarsel om udvisning.
Politiet har ud over de fire dømte fundet frem til seks drenge, der alle er under den kriminelle lavalder. Derfor bliver deres sager behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet, skriver Østjyllands Politi.
