En mand har er omkommet i forbindelse med en brand i en lejlighed mandag morgen.
En 56-årig mand har mandag morgen mistet livet, efter at der opstod brand i mandens lejlighed.
Det oplyser vagtchef hos Københavns Politi Dyre Sønnichsen til Ekstra Bladet.
Ifølge vagtchefen fik politiet anmeldelsen klokken 07.40, og da brandvæsnet ankom til stedet så det røg og fandt manden på værelset, hvor det brændte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er i Københavns Nordvestkvarter, at branden er opstået.
Dyre Sønnichsen fortæller til Ekstra Bladet, at der blev udøvet hjertelungeredning på den 56-årig mand, men han blev erklæret død på hospitalet.
Vagtchefen siger desuden til mediet, at brandårsagen undersøges, men at det tyder på, at rygning er skyld i branden.


