Chokmelding til Grønland: ‘Amerikanerne er i gang med at forberede invasionsplaner’

Dramaet om Grønland når næsten nye højder hver dag. Ifølge et stort internationalt medier har USA’s præsident, Donald Trump, nu beordret cheferne for sine specialstyrker til at udarbejde en plan for invasionen af Grønland. Det får nu et dansk medlem af Folketinget til at advare Grønland.

‘Kære Grønland,

Dette er desværre alvorens time. Amerikanerne er konkret allerede i gang med at forberede invasionsplaner.’

Sådan indleder Rasmus Jarlov (K), der er ordfører for Forsvar, Miljø, Færøerne og Grønland, søndag eftermiddag et opslag på Facebook.

I opslaget advarer folketingsmedlemmet grønlændere om, hvilke konsekvenser det vil have for dem, hvis USA overtager Grønland.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

Ifølge Rasmus Jarlov vil en amerikansk overtagelse af Grønland nemlig betyde, at det er slut for grønlændere at bestemme i eget land.

‘Og enhver drøm om et selvstændigt Grønland er død,’ skriver han og tilføjer, at Danmark gør ‘alt i vores magt for at forhindre en amerikansk overtagelse’.

Se også
Trump overvejer angreb: “Vil ramme dem meget hårdt”

Det er det britiske medie Daily Mail, der har bragt historien, som Rasmus Jarlovs opslag henviser til.

Ifølge mediet har den amerikanske præsident, Donald Trump, beordret cheferne af sine specialstyrker til at udarbejde en plan for invasionen af Grønland.

Det forlyder dog, at præsidenten har mødt modstand fra højtstående militærpersoner.

På trods af modstanden, har Rasmus Jarlov en klar appel til til grønlændere:

‘Hvis I vil undgå at blive amerikanere er det nødt til at stoppe. Så skal I fortælle omverden, at I hellere vil blive hos Danmark end blive overtaget af USA.’

‘Del gerne denne appel med jeres politikere. Alvoren kan dårligt overdrives.’

Korte videoer