Baby-drabsmand fik grønt lys til frihed: Blev muslimsk gift under afsoning

Den 32-årige mand, der kort før jul kastede sin toårige halvlillebror i døden fra syvende sal i Høje Gladsaxe, havde et afgørende kort på hånden, da han i slutningen af 2024 slap ud af det psykiatriske system.

Under sin behandlingsdom for drabet på sin mor i 2014 blev han i 2023 muslimsk gift med en marokkansk kvinde, og ægteskabet indgik direkte i de vurderinger, der gjorde, at retten ophævede hans dom og lod ham gå fri.

Ifølge retsdokumenter blev forholdet fremhævet som et stabiliserende element i hans liv. I den psykiatriske vurdering, der lå til grund for afgørelsen, står der:

‘I efteråret 2023 blev han muslimsk gift med en marokkansk kvinde, som aktuelt opholder sig i Danmark, og som af behandlere opfattes som en stabiliserende faktor i hans liv’

Det skriver B.T.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Alle billeder i artiklen er taget kort efter den frygtelige hændelse

Den vurdering blev central, da retten den 30. december 2024 ophævede behandlingsdommen. Dermed var han ikke længere underlagt psykiatrisk kontrol trods en fortid med et brutalt knivdrab og en alvorlig sindslidelse.

Drab på mor: Senere frihed

Manden blev i 2014 dømt for at have stukket sin egen mor ihjel i en lejlighed i Høje Gladsaxe. Dengang konkluderede retten, at han var paranoid skizofren og hørte stemmer. Faderen var ifølge retsreferater hans egentlige mål, men da faderen ikke var hjemme, gik det ud over moderen.

Dommen blev en anbringelsesdom uden bagkant, hvilket er den strengeste psykiatriske foranstaltning, hvor den dømte indlægges på lukket afdeling i mindst fem år, hvorefter sagen med faste mellemrum skal for retten.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Sådan så blomsterne på gerningsstedet ud – se flere billeder nederst

I marts 2022 blev dommen lempet til en behandlingsdom, hvilket gav mulighed for udgang fra Sankt Hans Hospital i Roskilde. Den mulighed fik han første gang i januar 2023.

Det var i den periode, at han indledte forholdet til den kvinde, han senere blev gift med.

Ægteskab som pres

Ægteskab havde også tidligere været et belastende tema for den psykisk syge mand. En psykiatrisk vurdering fra 4. juni 2019 beskriver, at han kæmpede med skyld og skam over familiens forventninger.

Her fremgår det, at han følte pres fra sin far om at skulle ‘indgå i et arrangeret ægteskab’.

I samme dokument blev det også beskrevet, at han før drabet på sin mor led under religiøst betinget skyld, fordi han havde haft sex uden for ægteskab.

Alligevel blev det senere netop et ægteskab, der blev vurderet som et tegn på stabilitet og fremgang.

Tragisk udgang

Ti år efter moderens drab og blot få dage efter at hans behandlingsdom var ophævet, skete det, der nu har rystet hele landet.

Den 21. december kastede han sin toårige halvlillebror ud fra en svalegang i samme boligområde i Høje Gladsaxe. Drengen døde.

Den 32-årige har erkendt handlingen. Under grundlovsforhøret dagen efter fastslog dommeren, at han straks skulle lægeundersøges og mentalundersøges.

Hans forsvarer, Henrik Halberg, har oplyst til B.T., at han ikke har nogen kommentarer til sagen.

Se også
Dødstal stiger voldsomt: Meldinger om “stakke af lig” på hospitaler
Se også
Trump overvejer angreb: “Vil ramme dem meget hårdt”

Korte videoer