Verdenskendt tributeband vender tilbage til Danmark

Et af verdens mest anerkendte Depeche Mode-tributebands vender tilbage til Danmark efter sidste års udsolgte koncert.

Det er de færreste tributebands, der kommer længere op i det musikalske økosystem end til at spille på barer og lokale spillesteder.

Endnu færre formår at få international anerkendelse.

Det er dog netop, hvad Depeche Mode-tributebandet Strangelove har gjort.

Bandet, der har base i Los Angeles, har ikke blot turneret flittigt i hjemlandet USA, men også stået på internationale scener.

Sidste år besøgte de for første gang Danmark som en del af deres europæiske turné. Nu vender de tilbage efter den udsolgte koncert i DR Studie 2.

(Artiklen fortsætter under billedet)

PR-foto.

Denne gang indtager Strangelove – The Depeche Mode Experience Amager Bio.

Og hvis du har akut brug for dit Depeche Mode-fix, behøver du heldigvis ikke vente længe.

Bandet lægger nemlig vejen forbi Danmark allerede i foråret – nærmere bestemt den 22. marts.

Se også
Vender tilbage efter 25 år: Dansk stjerne tilbage på scenen

En troværdig hyldest

Strangelove er kendte for at være et af de mest autentiske Depeche Mode-tributebands i verden.

Det mørke og stilrene univers fra det ikoniske bands koncerter bringes til live, når Strangelove går på scenen.

Også musikalsk er tributebandet blandt de stærkeste i verden, når de på troværdig vis – og med stor respekt for kilden – formidler Depeche Modes legendariske bagkatalog.

Der er både plads til ikoniske numre som ‘Enjoy the Silence’, ‘Just Can’t Get Enough’ og ‘Personal Jesus’ og hovedspring i den dybe ende af bandets repertoire.

De fem herrer i Strangelove har da også haft en del år til at ramme den helt rigtige opskrift på Depeche Modes synthpopunivers.

Det amerikanske tributeband har nemlig stået på scenen sammen siden 2010. 16 år senere er Strangeloves shows blandt de mest gennemførte hyldester i verden.

Billetsalget til koncerten er startet, og du kan sikre dig billetter via livenation.dk og ticketmaster.dk.

Korte videoer