Nytårsaften 2025 vil for de fleste danskere nok blive husket for et optrin, som fandt sted på Amalienborg slotsplads.
Her havde flere hundrede mennesker stillet sig op, traditionen tro, for at overvære vagskiftet kort efter kongens nytårstale.
Nytårsaften blev den 24-årige klimaaktivist, Oskar Kluge, væltet omkuld af en garder fra Den Kongelige Livgarde foran Amalienborg.
Kort efter at kongen havde sagt det sidste ord i årets nytårstale, tændte kameraerne på slotspladsen, hvor hundredvis af danskere var troppet op.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Her gik demonstranten Oskar Kluge ind foran dem med et banner, hvorpå der stod “Klimakollaps – træk nødbremsen”.
Han blev hurtigt skubbet væk af en mand, som derefter rettede fokus mod de andre demonstranter.
Oskar blev stående, hvor han ikke måtte, og det kvitterede en af garderne med at skubbe ham væk derfra.
Oskar Kluge faldt til jorden til stor begejstring for mange af de fremmødte.
Ved tirsdagens nytårskur var Presse-fotos til stede på Amalienborg slotsplads, hvor kongeparret skulle køre ind i deres guldkaret.
Flere hundrede mennesker stod klar, da kareten endelig ankom.
Ødelægger folks traditioner
Her fik vi en snak med nogle af de fremmødte for at høre, hvad de tænkte om optrinnet nytårsaften.
“Jeg synes de skulle skamme sig og finde nogle andre steder at demonstrere. Det er fuldstændig åndssvagt, at de ødelægger folks tid og sådan noget som det her, synes jeg er tåbeligt. De er simpelthen nogle kvajpander”, sagde Christian Porsborg.
Christian var ikke til stede nytårsaften, men havde taget opstilling på slotspladsen for at se kongeparret i guldkareten.
“Jamen altså han skulle ikke have været der, så jeg synes det er helt okay, at garderen skubber ham væk.
Christian var ikke bleg for at sige sin mening, og han mener også, at aktivisterne kan sidestilles med dem, som beskyder vores brandfolk med fyrværkeri.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Det er sgu for dumt at ødelægge folks aften og tradition. Det er ligeså åndsvagt, som dem, der skyder fyrværkeri efter brandfolk. Jeg synes det kan sidestilles”, Sagde Christian Porsborg.
“Jeg kan egentligt ikke forstå, hvorfor de vælger at demonstrere på et tidspunkt, hvor vi hylder vores traditioner. Det er da at skyde sig selv i foden. De får en masse omtale, men det er i hvert fald ikke positivt”.
En smule primitivt
En anden, der var til stede på slotspladsen tirsdag var Per Hansen.
Han kan sagtens forstå demonstranters holdning, men kan simpelthen ikke forenige sig med metoden. Derudover mener han, at garderen blot passede sit arbejde.
“Jeg går ud fra, nu kan man ikke se det på videoen i fjernsynet, men jeg får ud fra, at garderen har råbt ham an og bedt ham flytte sig. Derfor synes jeg det er helt okay, så gør han bare sit arbejde. Det er hans opgave, at holde området frit og det gør han”, sagde Per Hansen
Hvad synes du om folks reaktioner på skubbet af aktivisten?
“Det er okay, at de skubber ham væk. Men at man jubler, det er en lille smule primitivt synes jeg. Jeg synes det er latterligt, at man ligesom står og råber, at man skal bare give ham en, det er der ikke nogen grund til”, sagde Per Hansen.
“Vi forstår sagtens deres budskab, men det skal ikke ud på den måde. Os gamle ved godt, at det skal til, men det er lidt naivt at tro, at det der flytter særligt meget på den måde, som de gør det på”, afsluttede de Christian, Per og Camilla, som alle ville nyde synet af guldkareten, som ankom til Amalienborg den dag.
