Konkurs i dansk skandaleselskab: Det ligger bag

Det danske selskab har haft et meget turbulent 2025 og er nu erklæret konkurs.

Efter flere dages voldsomme kursudsving og usikkerhed om fremtiden er tæppet nu gået endeligt ned for Shape Robotics. Tirsdag blev det danske teknologiselskab erklæret konkurs.

Konkursen bekræftes af advokat Teis Gullitz-Wormslev fra Kromann Reumert, som er udpeget som kurator.

Det skriver Ekstra Bladet.

Samtidig blev handlen med Shape Robotics-aktien suspenderet af Nasdaq, der driver børsen i København.

Kort før suspenderingen steg aktien med over 30 procent til 5,03 kroner, efter dage med store udsving på børsen.

Baggrunden for kollapset er en længere periode med massiv modvind.

I slutningen af 2025 blev topchef Mark Abraham tiltalt for groft bedrageri i Rumænien. Han nægter sig skyldig. Omtalen fik aktien til at styrtdykke, og selskabet valgte senere at anlægge sag mod Finans, som afviste kritikken og fastholdt, at deres journalistik var veldokumenteret.

Med konkursen står det klart, at Shape Robotics ikke formåede at rejse sig efter skandalen.

Arbejdet med at kortlægge boets værdier og forpligtelser er nu overgået til kurator.

Dramatiske scener i Rødovre: ‘Alle beboerne står og kigger op’

Illustrationsfoto.

Korte videoer