Sent lørdag aften, er der sket en eksplosion i en bil på en resteplads.
Kort efter hændelsen ankom flere politibiler til stedet, og området blev hurtigt afspærret.
EOD (Ammunitionsrydningstjenesten, også kendt som Explosive Ordnance Disposal) var fremme sammen med politiets teknikere som hurtigt igangsatte arbejdet.
Politiets teknikere ses iført blå dragter, hvor de undersøger bilen og området, for spor, som kan lede til en eventuel årsag.
(Artiklen forsætter under billedet)

Også Beredskabsstyrelsen var til stede og deltog i indsatsen.
Der var langt ud på natten aktivitet på stedet, og myndighederne arbejdede på at skabe overblik over situationen.
Der er på nuværende tidspunkt ikke meldt noget ud om tilskadekomne og politiet har endnu ikke oplyst nærmere om årsagen til eksplosionen som skete på opsamlingspladsen Dybbøl i Sønderborg.











