Danmark tilbyder hjælp efter gigantisk tragedie

Over 80 personer er i kritisk tilstand efter en brand på en bar i Schweiz. Danmark tilbyder nu hjælp.

Danmark har tilbudt at tage imod ofre fra branden i Schweiz, der natten til torsdag kostede 40 mennesker livet, og hvor mange fik forbrændinger.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i et skriftligt svar til Ritzau.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den brændende bar, hvor mindst 40 er dræbte og endnu flere er såret – Foto: X

– Sundhedsstyrelsen har i går kontaktet Region Hovedstaden, som har kapacitet til at tage sig af brandsårspatienter. Der er fremsendt tilbud om hjælp fra Danmark til Schweiz via aftalte kanaler. Der er for nu ikke aftalt yderligere, lyder det.

Se også
Eksplosion tager mindst 40 liv i dansker-populært skisportssted

Schweiz udsendte torsdag en anmodning om international bistand, som nu koordineres inden for EU’s Civilbeskyttelsesmekanisme.

Fredag lyder det, at mellem 80 og 100 personer er i kritisk tilstand efter branden i schweiziske Crans-Montana.

Det oplyser Stéphane Ganzer, der er leder for sikkerhedsdepartementet i kantonen Valais, hvor Crans-Montana ligger, til det franske medie RTL.

/ritzau/

Korte videoer