Politiet måtte evakuere fire opgange, da der nytårsnat opstod brand på Amagerbrogade i København.
“Der er formentlig tale om noget fyrværkeri, der har antændt tagkonstruktionen. Det har i den forbindelse været nødvendigt at evakuere fire opgange,” fortæller vagtchef hos Københavns Politi, Mads Østermark, til presse-fotos.dk
“Beboerne i tre af opgangene vil formentlig kunne vende tilbage igen. Den fjerde opgang er mere tvivlsom. Det kommer an på røgskader og eventuelle vandskader i forbindelse med slukningsarbejdet,” siger vagtchefen.
Der er ingen personskade sket i forbindelse med branden.




