Ambulancer og akutlægebil til stede i rundkørsel efter solouheld

En personbil har onsdag eftermiddag påkørt en lygtepæl i en rundkørsel. Adskillige udrykningskøretøjer er blevet sendt til uheldsstedet.

Dramatiske scener har onsdag eftermiddag udspillet sig i en rundkørsel, hvor en personbil er endt i et solouheld.

Til Presse-fotos.dk bekræfter politiet, at man er til stede med en indsatsleder på uheldsstedet.

Billeder fra området viser derudover, at minimum to ambulancer og en akutlægebil er blevet tilkaldt, efter en melding om uheldet indgik klokken 15.01.

Se også
Spædbarn dræbt: Ung far menes at stå bag

(Artiklen fortsætter under billedet)

Redningsmandskab ankom talstærkt på stedet.

“Det er et solouheld. Man har formentligt haft for høj fart på og er kørt ind i en lygtepæl,” forklarer Steen Nyland, der er vagtchef ved Fyns Politi og fortsætter:

“Der bliver tjekket for personskade.”

Uheldet har fundet sted i en rundkørsel på Rute 43 fra Odense mod Faaborg mellem Heden og Gammel Stenderup

Hvor mange personer, der har befundet sig i bilen og hvad deres tilstande er kan vagtchefen ikke svare på.

Da Presse-fotos.dk er i kontakt med vagtchefen kort efter klokken 16 havde man igen forladt stedet.

Korte videoer