Røg fra grisetransport

Politi og brandvæsen er tirsdag eftermiddag rykket ud til et område nær en rundkørsel, hvor der kommer røg fra en grisetransport.

Tirsdag eftermiddag klokken 13.56 indgik der en melding ved brandvæsnet om en brand i en bus eller lastbil.

På stedet, hvor Presse-fotos.dk’s udsendte også er ankommet, viser billeder, at det er en grisetransport, der er omdrejningspunkt for udrykningen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brandvæsnet har blandt andet udrullet en brandslange i bekæmpelsen af branden – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

‘Grisetransporten var blevet overophedet,’ forklarer den udsendte, der er til stede på Skivevej ved Møldrup.

Videre forklarer den udsendte, at der kortvarigt var spærret, indtil man fik flyttet grisetransporten.

Her efterslukkede brandvæsnet og hvis det bliver relevant at flytte grisene kommer det også til at være derfra.

De nærmere omstændigheder for hændelsen kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vi følger sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.

Korte videoer