Siden 1920: To partier dominerer dansk politik

Et kig i arkivet viser et gentagende mønster i dansk politik.

Når man gennemgår arkivet over Danmarks statsministre, kan man næsten få indtryk af, at der kun findes to partier i landet.

Presse-fotos.dk er gået helt tilbage til 1920, hvor den første statsminister er registreret. Før da blev posten kaldt konseilspræsident.

Har en politiker siddet som statsminister i flere perioder i træk, er det noteret som en statsministerperiode. Har en politiker derimod mistet posten og senere indtaget den igen, tæller det som to.

Derfor er Mette Frederiksen noteret som en socialdemokratisk statsminister, da hun har siddet i to sammenhængende perioder. Lars Løkke Rasmussen er derimod noteret to gange, fordi Helle Thorning-Schmidt overtog posten mellem den daværende Venstre-formands statsministerperioder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

Siden 1920 har der kun fem gange været en statsminister, som ikke kom fra Socialdemokratiet eller Venstre.

Det Radikale Venstre har haft statsministerposten en gang. Det var da Hilmar Baunsgaard indtog posten fra 1968 til 1971. I en anden længere periode sad Det Konservative Folkepartis Poul Schlüter som statsminister. Det gjorde han fra 1982 til 1993.

Se også
Hot or not: Her er Danmarks mest og mindst populære ministre

De resterende tre gange blev statsministerposten besat af politikere uden tilknytning til et parti. Det var af Otto Liebe, Michael Petersen Friis og Erik Scavenius.

I alt har Presse-fotos.dk noteret 23 tilfælde, hvor statsministerposten er gået til enten Venstre eller Socialdemokratiet.

Og den helt store topscorer er Socialdemokratiet, som 15 gange har haft statsministerposten. Venstre har haft den otte gange.

I 2026 skal danskerne igen til stemmeurnerne, da det næste folketingsvalg senest skal afholdes den 31. oktober i det kommende år.

Korte videoer