En alt for ung bilist satte sig søndag aften påvirket bag rattet i en bil og endte efterfølgende i et uheld. I bilen befandt der sig også en anden ung dreng.
En bare 15-årig dreng endte søndag aften i et færdselsuheld. Efterfølgende blev han sigtet for to forhold.
Drengen sad ifølge politiet bag rettet, da han kørte ind i en mur med en anden ung dreng som passager i bilen.
Da politiet nåede frem til uheldsstedet omkring klokken 21, fandt man også frem til, at teenage-bilisten var påvirket af alkohol.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver tvSyd om hændelsen, der udspillede sig i krydset mellem Gamle Kirkevej og Klintvej i Hjordkær, der ligger i Sønderjylland.
Foruden at være påvirket af alkohol, havde den 15-årige dreng naturligvis heller ikke kørekort. Han blev sigtet for begge forhold.
Mediet oplyser, at det var en af de to unge drenge, der selv slog alarm efter uheldet.
Ingen af de to kom til skade.
