Tirsdag eftermiddag er både ambulancebehandlere og politi- og brandfolk til stede ved et lejlighedskompleks.
Klokken 12.37 indgik der en melding om en bygningsbrand i en lejlighed.
Flere udrykningskøretøjer er efterfølgende ankommet på stedet.
Både ambualance samt politi- og brandbiler ses ved lejlighedskomplekset, hvor tydelig røgdannelse ses drive ud af et vindue.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Mandskabets arbejde foregår ved en lejlighed på Fasanvej i Viborg.
Billeder fra stedet viser, at brandvæsnet blandt andet gør brug af en stigevogn for at nå op til lejligheden, der ligger på kompleksets øverste etage.
På det sociale medie X bekræfter Midtjysk Brand & Redning indsatsen på stedet.
‘Ved ankomst ser branden meget voldsom ud og vi rekvirere derfor yderligere ressourcer fra stationen i Viborg og station Ørum,’ oplyses det.
Ifølge kredsen er branden nu slukket og man afventer skadeservice på stedet.
Der er på nuværende tidspunkt ikke meldt noget ud om brandårsagen, men vi følger sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.









