Politi og redningsmandskab arbejder lørdag på højtryk, efter en mand er blevet stukket ned i København.
En 31-årig mand er lørdag eftermiddag blevet stukket med kniv i det offentlige rum.
Politiet leder i skrivende stund efter gerningsmanden, der står bag hændelsen i København. Ingen er på nuværende tidspunkt derfor sigtet eller anholdt.
Ifølge politiet har man endnu ikke fået en forklaring fra knivofferet, der er under behandling.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Til Ritzau oplyser Henrik Stormer, der er vagtchef ved Københavns Politi, at den 31-årig mand er uden for livsfare.
‘Mændenes Hjem er findestedet. Han har henvendt sig dernede med en stiklæsion,’ siger vagtchefen.
Man formoder dog, at manden er blevet ramt af kniven, da han befandt sig på en café ved Halmtorvet, der ligger centralt i København.
Politiet oplyser, at hændelsen har udspillet sig inden for misbrugsmiljøet.
De nærmere omstændigheder for knivstikkeriet er fortsat ukendte, men vi følger sagen og opdaterer, hvis ny information kommer frem.
