Bizarre fund i togene: Her er de ting, der er blevet glemt mest i år

I løbet af året er der blevet efterladt mange mærkværdige ting i togene. Særligt december er en travl periode for hittegodskontorene, der i løbet af året fyldes op af mange forskellige ting.

Året går på hæld, hvilket betyder, at der er særligt travlt på DSB’s hittegodskontor, hvor der i julemåneden kan være problemer med at finde plads til alle de glemte ting.

Blandt besynderlige ting som et glemt køleskab, gebis og et glasøje ligger der adskillige genstande, der går igen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto. Foto: DSB / Astrid Maria Busse Rasmussen.

Ifølge TV 2, der har været på besøg på DSB’s hittegodskontor i København, er det fem ret oplagte ting som vi glemmer mest i togene.

(Artiklen fortsætter under listen)

I modsætning til de fem mest glemte ting, er der også en del genstande som man bestemt ikke venter at finde på hittegodskontoret.

Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB, fortæller til mediet, at der ikke er grænser for, hvad folk tager med ind i toget, men glemmer når de igen stiger af.

‘Nogle har glemt en barnevogn, rollator, glasøje, gebis, benprotese – you name it,’ lyder det til mediet.

Se også
Nu sker det: Sne på vej mod Danmark

På hittegodskontorets hylder ligger der blandt andet også en transportabel induktionskogeplade, stok, guitar og en dukke med barnevogn.

Ifølge informationschefen får knap halvdelen af ejerne til de glemte ting deres genstande tilbage.

Ting som mobiltelefoner bliver videregivet til politiet efter fire dage, mens mindre ting bliver opbevaret i 30 dage.

Hvis der går for længe bliver tingene oftest doneret til Røde Kors eller smidt ud, fortæller Tony Bispeskov til TV 2.

Korte videoer