Der har længe været stille fra den folkekære cykelkommentator, som de seneste to år har måtte melde afbud, når der skulle kommenteres fra Tour de France.
Rolf har da også været igennem en hel del personlige ting, de senere år, som han oftest har talt åbent og ærligt om.
Nu hører vi lidt fra ham igen. Denne gang i en video, hvor han fortæller, at han er ganske ked af det.
Økonomisk pres tvinger nemlig den tidligere cykelstjerne til at sige farvel til et særligt sted, han havde håbet at beholde resten af livet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

En stor gæld har fået alvorlige konsekvenser for den tidligere professionelle cykelrytter og nuværende Tour de France-kommentator Rolf Sørensen.
Sidste år blev han nødt til at sætte sit sommerhus til salg, selv om beslutningen langt fra var ønsket.
Ifølge ejendomsmægleren er der interesse for boligen, men trods et nyligt prisnedslag på 145.000 kroner er der endnu ikke indgået en købsaftale.
Huset, der er på 80 kvadratmeter, har status som flexbolig og kan dermed både bruges som helårsbolig og feriebolig.
I en video fortæller den 60-årige Rolf Sørensen åbent om sin tilknytning til stedet og den skuffelse, det er at skulle give slip.
“Det er et helt unikt sted, og jeg er meget ked af, at jeg skal af med det”, siger den gældsramte tidligere cykelstjerne på videoen
Han beskriver et lokalsamfund og en hverdag, hvor tillid og nærhed fylder mere end låste døre og travlhed.
Han forklarer samtidig, at han oprindeligt havde planer om at udnytte førstesalen fuldt ud, skabe udsigt i alle retninger og på sigt flytte permanent dertil.
De planer er nu lagt på hylden, efter beslutningen om salg er truffet.
Boligen ligger på Nyord ved Møn og er opført helt tilbage i 1845. Området er kendt for sit særlige miljø og tætte fællesskab, som ifølge Rolf Sørensen har gjort stedet helt unikt for ham.
Prisen på flexboligen er nu sat til 1.250.000 kroner, men salget markerer allerede nu et vemodigt punktum for et kapitel, den tidligere cykelstjerne helst havde skrevet videre på.
