Torsdag eftermiddag er den øvrige trafik i København blevet udfordret, da et voldsomt uheld skaber en del kaos netop nu.
To personbiler og en bus er kollideret hårdt, hvor bussens forrude er blevet totalt smadret.
Lige nu er flere politipatruljer til stede i området, ligesom at flere ambulancer er ankommet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Uheldet er sket lige ved Nørreport Station i København, hvor der lige nu arbejdes på højtryk for at få den øvrige trafik til at glide igen.
Det har været et hårdt uheld, hvor bussen har fået en særdeles hård medfart.
Det er småt med meldingerne derudefra.
‘Den ene af de to bilister er kørt på Rigshospitalet’, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt til Ekstra Bladet.
Presse-fotos.dk forsøger at få en kommentar fra Københavns Politi, men det har endnu ikke været muligt.






