Voldsom brand koster liv: Kvinde fundet indebrændt i hus

En person har torsdag eftermiddag mistet livet, efter flammerne har fået fat i et parcelhus. Politiet, brandvæsenet og ambulancepersonale er fremme ved huset og er ved at få kontrol over branden.

Torsdag eftermiddag klokken 16.51 har alarmcentralen modtaget en melding om brand i et parcelhus.

Her er politi, brandvæsen og ambulancepersonale nu talstærkt til stede for at få kontrol over branden.

Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte skulle branden have kostet liv. En person ligger død inde i huset, lyder det.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Et af brandvæsenets udrykningskøretøjer ankommer til stedet – se flere billeder nederst i artiklen

Samme melding bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

“Vi er talstærkt til stede med politi og brandvæsen, der har iværksat slukningsarbejdet. Der er ingen risiko for spredning, og branden er under kontrol,” fortæller Jannick Hallø, vagtchef i politikredsen, til Presse-fotos.dk.

Vagtchefen kan desuden oplyse, at en person har mistet livet efter branden.

“Der er en person, der er indebrændt i huset. En kvinde på 92 år. De pårørende er underrettet,” siger han til Presse-fotos.dk.

Branden har fundet sted i den lille by Ønslev, som ligger på Falster.

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer løbende, hvis der kommer yderligere oplysninger.

Familiefar død på Copenhell: Sendte denne besked til søn tre minutter før fatalt overfald