En bare 16-årig dreng er mandag blevet dømt skyldig i at have udsat lille pige for skrækkelige ting i et frikvarter. Til forbrydelsen havde han blandt andet medbragt handsker og kniv.
I maj blev en teenagedreng på 15 år varetægtsfængslet i en alvorlig sag, hvor en bare tiårig pige er forurettet.
Drengen er nu blevet 16 år, og mandag er der faldet dom i den sag, der udspillede sig ved en skole, da de to elever havde frikvarter.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det oplyser TV 2 Østjylland, der har været i kontakt med specialanklager Jesper Rubow, der førte sagen, som fandt sin afslutning ved Retten i Randers.
Ifølge mediet skulle den dengang 15-årige dreng have forsøgt at voldtage den tiårige pige.
De to gik på den samme skole i Glesborg, der er en lille by på Djursland.
I et frikvarter havde drengen fysisk tvunget pigen med ud til et skovstykke ved Glesborg Bygade.
Her forsøgte han at voldtage pigen ved andet seksuelt forhold end samleje, mens han slog hende adskillige gange i hovedet.
Jesper Rubow forklarer til mediet, at teenagedrengen havde medbragt et par handsker, tape, en kniv og en halsedisse.
Hverken tape eller kniv var dog involveret i voldtægtsforsøget.
Efterfølgende løb drengen og pigen tilbage på skolen, hvor politiet blev kontaktet.
Den nu 16-årige dreng tilstod alle anklager mod ham, og han straffes nu med en ungdomssaktion.
Det betyder, at han i to år skal være under tilsyn af kommunen og undergive sig socialpædagogisk handling, skriver mediet.
De næste seks måneder kommer han til at opholde sig i en integreret afdeling på en døgninsitution, hvorefter han skal være på et godkendt opholdssted i op til 12 måneder.
Pigen får 40.000 kroner i erstatning.