Fredag middag er der sket et voldsomt motorvejsuheld, hvor en lastbil er involveret. Politiet og redningsmandskab er fremme på stedet, hvor man har set sig nødsaget til at nedlukke dele af motorvejen
Billeder fra stedet viser, at en blå lastbil er kørt af motorvejssporene og er endt oppe blandt buske og træer.
Omkring lastbilen holder ambulance, lægebil og en lang række andre udrykningskøretøjer fra både politi og brandvæsen.
Øvrige bilister kan ses passere med stor forsigtighed, mens en lang kø med hundredevis af biler snegler sig afsted.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det pågældende færdselsuheld er sket fredag middag på Holbækmotorvejen i retning mod Roskilde mellem <6> Høje Taastrup C og <7a> Høje Taastrup S.
Ifølge Vejdirektoratet har redningsmandskabet spærret højre spor, mens arbejdet omkring lastbilen pågår.
På direktoratets trafikkort er det klokken 12.18 oplyst, at køen strækker sig to kilometer. Bilister rammer på dette tidspunkt køen ved Taastrup, men mængden af biler er voksende.
‘Kø, Forlænget rejsetid: 10-30 min., Uheld. Normal trafik forventes i løbet af eftermiddagen,’ oplyser Vejdirektoratet.
Der er ikke meldinger om, at der skal være sket alvorlig personskade under uheldet.


