Avancerede droner er blevet spottet af et krigsskib, mens de kom rigtig tæt på præsiden Zelenskyjs fly, viser skræmmende detaljer nu
Op til fem droner blev mandag spottet i nærheden af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs flyrute under et tidligere besøg.
Volodymyr Zelenskyjs rådgiver Dmytro Lytvyn bekræfter over for ukrainske medier, at de ukrainske gæster under det pågældende besøge blev gjort opmærksom på tilstedeværelsen af droner.
– Værten var ansvarlig for sikkerheden. Ifølge deres data var der faktisk sådanne droner, men det påvirkede ikke besøget, og der var ikke behov for at ændre noget, siger Lytvyn.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det var under et nyligt besøg i Irland, at dronerne nær Zelenskyjs fly blev spottet, oplyser unavngivne kilder til det irske medie Irish Times.
Dronerne, der blev opdaget af et skib fra den irske flåde, satte myndighederne i alarmberedskab, da man frygtede, at dronerne måske var sendt i luften for at forstyrre flyets kurs.
Flyet med Zelenskyj ankom en smule tidligere end planlagt, og derfor var der ingen fare, oplyser kilderne.S
Den ukrainske delegation ankom mandag aften til Irland på et kort besøg, hvor Zelenskyj forsøgte at samle støtte til Ukraine i den snart fire år lange krig med Rusland.
Delegationen forlod Irland igen dagen efter.
Der var ifølge mediet The Journal indført et flyveforbud for droner i området omkring Irlands hovedstad, Dublin, under hele Zelenskyjs besøg.
Det vides fortsat ikke, hvem der styrede dronerne, men de unavngivne kilder fortæller til Irish Times, at der er indikationer på, at det var avancerede droner styret af erfarne droneoperatører.
The Journal skriver, at der var tale om fire droner, der beskrives som militære droner.
Unavngivne kilder siger til mediet, at dronerne blev sendt i luften nordøst for Dublin og fløj i op til to timer. Undersøgelser er i gang med at fastslå, om dronerne blev sendt afsted fra land eller fra et skib.
Flere steder i Europa – herunder i Danmark – er flytrafikken i efteråret blevet påvirket, efter at der har været anmeldelser om droner over forskellige lufthavne.
/ritzau/Reuters