Flere tusinde kroner på vej i 2026

Økonomiministeriet har torsdag morgen offentliggjort en økonomisk redegørelse, hvor de blandt andet varsler flere penge til danskerne.

Høje priser, især på fødevarer, har ædt sig ind på mange danskeres økonomiske råderum.

Regeringen har forsøgt at lindre presset med en række tiltag, der skal sende flere penge tilbage i lommerne på danskerne.

På et pressemøde torsdag morgen præsenterer regeringen en økonomisk redegørelse, som giver et overblik over, hvad danskerne kan forvente af 2026, blandt andet som følge af regerings tiltag.

Flere penge – men sænker ikke momsen

Regeringen erkender, at forbrugertilliden er lav, og at mange danskere fortsat mærker de høje priser i supermarkederne. Hertil meddeler økonomiminister Stephanie Lose, at der er gode udsigter for danskerne i 2026.

”Vi er meget opmærksomme på de højere priser på fødevarer, og allerede næste år vil en helt almindelig familie få mere end 15.000 kr. ekstra om året som følge af regeringens politik og brede politiske aftaler,” siger Stephanie Lose.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Økonomiministeriet.

Mange danskere har længe håbet, at regeringen vil sænke momsen på fødevarer. Men det er ikke en mulighed lige nu, mener ministeren.

“Det kan vi simpelthen ikke nå inden et valg. Men vi har banet vejen for, at det politisk kan lade sig gøre,” siger hun.

Derudover meddeleler regeringen, at de forventer, at beskæftigelsen stiger med henholdsvis 13.000 personer i 2026 og 7.000 personer i 2027. I år forventes beskæftigelsen at stige med hele 38.000.

Ifølge Økonomiministeriet ventes BNP at vokse med 2,6 procent i 2025, 2,2 procent i 2026 og 1,6 procent i 2027. Det betyder, at dansk økonomi fortsætter i en moderat højkonjunktur.

Til slut forventer regeringen, at boligpriserne fortsat stiger, mens inflationen forventes at gå fra 1,9 i år til 1,0 næste år.

Der er gode nyheder på vej til danskerne, når økonomiminister Stephanie Lose (V) torsdag morgen klokken 8.30 træder frem på et pressemøde.