Sygeforsikringen “danmark” med vigtig advarsel til ALLE medlemmer

Kriminelle finder konstant nye måder at narre uskyldige mennesker på. I øjeblikket får mange danskere særligt en del falske e-mails. Endnu en gang kan medlemmer af Sygeforsikringen “danmark” mærke dette.

Det er ikke mere end en måned siden, at Sygeforsikringen “danmark” måtte gå ud med en advarsel til alle medlemmer.

Dengang drejede det sig om en række svindelmails, der angiveligt gav medlemmer ret til en klækkelig refusion.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto. Foto: Adobe Stock

Ifølge forsikringsselskabet var dog tale om svindleres forsøg på at franarre modtagerens penge eller personlige oplysninger – også kendt som ‘phishing’.

Nu kommer Sygeforsikringen “danmark” endnu en gang med en advarsel til deres medlemmer.

‘Du har ret til at modtage 1.479,99 Dkk’

Præcis som sidste gang ønsker svindlere nu at snyde sygeforsikringens medlemmer – også denne gang forsøges det med falske mails.

‘Du har ret til at modtage 1.479,00 Dkk. fra Sygeforsikringen “danmark,” fremgår det indledningsvist af en af de to svindel-mails som “danmark” har delt i advarslen, der er udsendt via ‘Mit digitale selvforsvar‘.

I de delte mails lokkes der med både rabat og beløb til udbetaling. Alt man som modtager skal gøre er bare at klikke på et link – men det er altså svindel, lyder det.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Sygeforsikringen “danmark” er der dog en række måder, hvorpå svindlerne afslører sig selv:

  • “danmark” har ikke kunder – men medlemmer
  • “danmark” giver ikke refusion – men tilskud
  • “danmark” bruger ikke formularer – for tilskud kommer automatisk

‘Mail og sms’er fra “danmark” er typisk kun notifikationer om, at der er nyt på selvbetjeningen, der kræver log ind med MitID,’ fremgår det af advarslen.

Afslutningsvist lyder det, at man ikke skal klikke på links og knapper i mails, man kun skal stole på links bag MitID-login og kun dele oplysninger på selvbetjeningen.

Under linket kan du se tre gåde råd til at undgå digital svindel.

Advarsel til vinterbilister: Populær biltype viser uventet høj risiko.