En 28-årig mand er tirsdag morgen blevet anholdt i en særdeles alvorlig sag, som en 59-årig mand allerede sidder fængslet i. Ifølge politiet mistænker man de to mænd for terrorfinansiering.
‘En 28-årig mand er i dag blevet anholdt og sigtet for terrorfinansering efter straffelovens § 114b.’
Sådan indleder Københavns Politi tirsdag formiddag kort før klokken 09 i et opslag på det sociale medie X.
Ifølge Ritzau mistænker Politiets Efterretningsstjeneste (PET) helt konkret, at den 28-årige har støttet Hamas økonomisk.
(Artiklen fortsætter under billedet)

En 59-årig mand sidder allerede varetægtsfængslet i sagen.
‘En anden 59-årig mand, der allerede er varetægtsfængslet på grund af en mistanke om terrorfinansiering, har fået udvidet sin sigtelse i sagen,’ skriver PET ifølge Ritzau og fortsætter:
‘Begge mænd er sigtet i samme sag på baggrund af en omfattende efterforskning foretaget af Københavns Politi og PET.’
Mændende er mistænkte for at have indsamlet samt overdraget eller forsøgt at overdrage et millionbeløb til Hamas.
Det er angiveligt sket gennem et netværk af forening og organisationer i Danmark eller udlandet.
I forbindelse med dagens anholdelse af den 28-årige, er der blevet ransaget på en række adresser i Københavnsområdet.
Han fremstilles i et grundlovsforhør i løbet af formiddag ved Retten på Frederiksberg.