Fredag er politiet massivt til stede ved en adresse, efter der kom en anmeldelse om uro. På stedet viste det sig, at en mand var blevet stukket med kniv.
Fredag morgen klokken 08.51 fik politiet en anmeldelse om uro fra en adresse.
Da man ankom på stedet stod det dog klart, at der ikke udelukkende var tale om uro, men også voldssag, der involverede en kniv.
En 36-årig mand er blevet ramt af et knivstik i skulderen, oplyser politiet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver Fredericia Dagblad, der tilføjer, at der har været massiv udrykning i forbindelse med hændelsen på adressen på Indre Ringvej i Fredericia.
En 37-årig kvinde er efter hændelsen blevet sigtet for kvalificeret vold, grundet de skader hun angiveligt har pådraget offeret.
‘Manden er ikke alvorligt tilskadekommen og er blevet kørt på sygehuset til behandling,’ oplyser politiet til mediet.
Den forurettede og den sigtede har en relation.
De nærmere omstændigheder for hændelsen er ikke uddybet.
55-årig gik tur med sin hund, da han pludselig blev ramt af adskillige skud.