Mulig påsat brand i børnehave

Brandvæsen og politi måtte rykke ud, efter der opstod ild i træbeklædning på en børnehave.

Torsdag aften blev politi og brandvæsen sendt ud til en brand i en børnehave, efter der kl. 20.30 indløb en melding om flammer på stedet.

Ifølge politiet var der tale om ild i bygningens facade, som havde fået fat i materiale tæt på tagudhænget.

Ilden blev hurtigt slået ned, og der er ingen meldinger om tilskadekomne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brandårsagen er endnu ikke klarlagt, og politiet arbejder fortsat på at undersøge de konkrete forhold, der førte til hændelsen.

Branden fandt sted på Nordmarksvej i Søndersø i Nordfyns Kommune.

Ifølge vagtchef Sten Nyland fra Fyns Politi var der ild i træbeklædningen på børnehavens facade, og flammerne havde bevæget sig op mod tagudhænget.

Politiet vurderer, at branden kan være påsat, men der er endnu ikke truffet nogen konklusioner.

“Der er nogle ting, der skal undersøges. Det er sjældent, at træ begynder at brænde af sig selv,” siger vagtchefen til Fyens Stiftstidende.

Politiet opfordrer personer, der har opholdt sig i området omkring tidspunktet for branden, til at henvende sig. Har man set noget mistænkeligt, kan man kontakte politiet på telefon 114.

Kæmpe afspærring: 17-årig overfaldet med bat og kniv