Brand i el-installation ved Aarhus

Torsdag eftermiddag rykkede Østjyllands Brandvæsen ud, da der var gået brand i en el-installation.

Det var klokken 13.11 torsdag eftermiddag, at der indgik en melding ved Østjyllands Brandvæsen om brand i en el-installation i det fri.

Station Aarhus C rykkede efterfølgende ud til Vibyvej i Aabyhøj, hvor man fik afspærret området og bekæmpet branden.

Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte er der samtidig strømnedbrud i nærliggende bebyggelser.

Konstant, der er områdets forsyningsselskabs, skriver på deres hjemmeside, at 337 kunder er berørte af nedbruddet.

‘Vi arbejder på at lokalisere og udbedre fejlen og forventer normal forsyning kl 20:00,’ skrives det.

Det bekræftes samtidig ikke at problemerne er opstået som følge af branden.