Stor advarsel til alle hundeejere denne vinter: ‘Kan være livstruende’

Tal fra Dyrenes Beskyttelse viser, at en farlig tendens har været stigende de seneste par år. Det kan være livsfarligt for menneskets bedste ven.

Det er vist ikke gået manges næse forbi, at vinteren så sandelig har ramt det ganske danske land.

Mandag sloges bilister mod sne og is på vejene, mens temperaturerne er faldet til nær frysepunktet.

I forbindelse med det kolde vintervejr kommer der nu en stor advarsel til alle hundeejere fra Dyrenes Beskyttelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Man skal tænke, at hvis man selv kunne komme til at fryse, så er der en god sandsynlighed for, at ens hund også kommer til at fryse,’ siger Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Derfor er den klare opfordring og advarsel – efterlad ikke din hund i en kold bil.

Tallene viser dog, at det ikke altid er noget, som hundeejere tænker over.

Sidste år kom der eftersigende 70 opkald til organisationens vagtcentral om hunde, der var blevet efterladt i kolde biler.

Det er en markant stigning i forhold til 2023, lyder det i en pressemeddelelse fra organisationen.

‘Det er opsigtsvækkende, at vi ser så tydelig en stigning. Særligt er det bekymrende, fordi hunde – ligesom mennesker – kan få hypotermi, som er det, der sker, når kroppen bliver for kold,’ siger Jens Jokumsen.

Advarslen gælder alle slags hunde, men man bør især være opmærksom, hvis man ejer mindre hunde, lyder det fra organisationen – jo mindre en hund, jo hurtigere bliver den kold.

‘Når temperaturen nærmer sig minus seks grader, kan de fleste hunde ikke tåle at være i bilen ret længe ad gangen,’ lyder det i en pressemeddelelse.

Her anbefales det også, at man kan sørge for varme tæpper, et lunt underlag og gerne et dækken, så hunden har mulighed for at holde varmen.

Apoteker løber tør: Har aldrig oplevet lignende