Obduktionen af den mand, der søndag blev fundet død efter en brand på en landejendom, er nu gennemført.
I søndags rykkede både politi, ambulancer og brandvæsen ud til et dødsfald i en brand på en landeejendom.
Udrykningskøretøjer var massivt til stede ved hændelsen, og vejen var spærret med patruljer i begge retninger.
Politiet kunne i søndags ikke oplyse kønnet på den afdøde, men de oplyste, at de pårørende var underrettet.
Det er siden kommet frem, at den omkomne var ejendommens beboer, en 63-årig mand.
Manden blev blev fundet livløs på brandstedet og efterfølgende erklæret død af en læge.
Det skriver JydskeVestkysten.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er intet der tyder på, at den 63-årige mand har været udsat for en forbrydelse, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til mediet.
Branden fandt sted på Koldingvej mellem Lunderskov og Vejen.
Søndag eftermiddagen arbejdede kriminalteknikere og hunde på stedet for at sikre spor og klarlægge, hvad der er sket inde i ejendommen op til branden.
Den tekniske undersøgelse af selve brandstedet bliver dog først gennemført i dag tirsdag, hvor brandteknikere skal gennemgå ejendommen i detaljer for at finde årsagen til branden.
Politiet forventer at kunne oplyse mere, når brandstedet er undersøgt.
Presse-fotos.dk følger sagen tæt og opdaterer, når der kommer nye oplysninger.
Hun lå alene i skoven og skreg i mørket: 10-årig trampet på af hest – “ingen voksne til stede”



