Recover er tidligt mandag aften til stede, efter der i eftermiddags indgik en melding om brand ved brandvæsnet.
Tidligere på dagen fik brandvæsnet en melding om brand, der fik styrker til at rykke ud centralt i Odense.
Tidligt mandag aften er skadeservicefirmaet Recover til stede på Brandts Passage i den fynske by.
Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte, er der på stedet ved at blive renoveret en gammel restauration eller beværtning.
Det skulle angiveligt være i den forbindelse, at branden skulle være blevet antændt.
Det er dog endnu ikke bekræftet fra officielt hold, at det skulle være tilfældet.
Billeder fra stedet viser, at der øjensynligt pågår arbejde på taget.
Vi følger sagen og opdaterer, hvis ny information skulle komme frem.




