Beredskabet udsender stor julefrokost-advarsel: Potentiel livsfare

Flere personer har mistet livet efter julefrokoster. Nu advarer beredskabet borgerne.

Den kommende tid står i julens tegn, og det betyder ikke kun juletræ, gaver og rigeligt med mad.

For mange er det også ensbetydende med julefrokoster, hvor der bliver drukket en genstand eller to – måske tre.

Netop i forbindelse med de mange julefrokoster, hvor der bliver drukket tæt, udsender Hovedstadens Beredskab nu en advarsel.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

De seneste par år har der nemlig været flere dødsfald, hvor berusede personer går lidt for tæt på havnekanten og ufrivilligt havner i det iskolde og dødsensfarlige vand.

‘Hvis I skal til julefrokost, så husk at passe på jer selv. Hold afstand til kajen, særligt når det er mørkt, og du er beruset. Ved ulykke ring 112 øjeblikkeligt. Vandet er koldt, og personen er i livsfare,’ skriver Hovedstadens Beredskab i et opslag på X.

Skulle det ske, at en person falder i vandet, er beredskabet dog gearet til det, da der er indsat ekstra bemanding. Men det er naturligvis først muligt for beredskabet at vide, hvor de skal køre hen, når de er blevet informeret om hændelsen.

‘Vi har et stort beredskab til ulykker i havnen, men vi er først på vej, når der er ringet 112,’ skriver de.

I forlængelse af advarslen har Hovedstadens Beredskab lavet en grafik med en opfordring til, hvad man bør gøre, hvis man selv falder i vandet eller ser andre gøre det.

Hvis man selv havner i det iskolde vand, skal man få kontrol over sin vejrtrækning, råbe efter hjælp og svømme mod en stige eller sikkerhedsline på kajkanten.

Er man vidne, skal man ikke hoppe i vandet, men i stedet blive på kanten og få kontakt til personen i vandet. Man skal ringe 1-1-2 og guide personen over til en stige. Hvis muligt kan man også smide en redningskrans i vandet til personen, lyder opfordringen.

LIGE NU: Gigantisk politiaktion i gang ved adresse