Nedlagt vandrehjem i flammer

Flere udrykningskøretøjer blev tidligere fredag eftermiddag kaldt til en brand på et nedlagt vandrehjem.

Det var i første omgang en melding om en bygningsbrand i en villa eller et rækkehus, der kort efter klokken 12.30 indgik ved brandvæsnet.

Det var dog i virkeligheden et tidligere vandrehjem, der stod i flammer på adressen, som flere udrykningskøretøjer hastede imod.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af de tilkaldte brandfolk – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Til Vejle Amts Folkeblad fortæller indsatsleder ved Vejle Brandvæsen, at brandbekæmpelsen blev besværliggjort af en masse træer.

‘Vi er blevet nødt til at skære hul i taget for at komme ordentlig til,’ siger han til mediet.

Billeder fra Fredericiavej, hvor Vejles gamle vandrehjem ligger, viser, at branden har medført en større røgsøjle.

Hvordan branden er startet er for nuværende ikke meldt ud, ligesom der ikke er nogle meldinger om personskade.

Iskold henrettelse på åben gade: Nu er der sat punktum i drabssag.