En brand ude på landet har onsdag aften raseret i 18 timer. Billeder fra stedet viser, at der stadig er kraftig brand og kraftig røgudvikling
Det gul-orange skær fra flammerne og gløderne lyser onsdag aftenmørket op på et afsidesliggende sted, hvor brandvæsenet har været til stede siden natten til onsdag omkring klokken 03.00.
På det sociale medie X bekræfter beredskabet, at man er til stede.
‘Vi er bekendt med at der på en adressen er brand i en større bunke flis. Vi har fået flere henvendelser på dette. Bunken skal nedbrænde noget endnu før slukning kan færdiggøres. Vi er klar over at ilden kan ses på længere afstand, f.eks. fra motorvejen, og at det kan se lidt voldsomt ud,’ oplyser beredskabet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dks udsendte er onsdag aften ved 20-tiden til stede ved branden, der foregår omkring Væggedalen i Nr. Onsild ved Hobro.
Selv om branden har stået på længe – og kan ses mange kilometer væk manér Nordjyllands Beredeskab dog til ro.
‘Der er dog ingen grund til bekymring, der bliver holdt øje med bunken og dens brand-udvikling. Der er ikke fare for at ilden kan sprede sig,’ oplyser Nordjyllands Beredskab på det sociale medie X.
Der er ikke nogen meldinger om, hvorfor branden skal være opstået, ligesom der ikke er nogen meldinger om skade på hverken mennesker eller dyr.
Se billeder fra stedet under her:





