Eksplosioner i Nato-land: 10.000 soldater sendes nu afsted

Forleden skete flere eksplosioner i Nato-landet, og hurtigt blev pilen rettet mod den russiske efterretningstjeneste. Efterforskning har vist, at mistænkte er flygtet til Belarus, der er Ruslands nære allierede. Nu sker en reaktion – og det er ikke kun i form af diplomati

Der var tale om en ‘hidtil uset handling,’ lød det det fra Nato-landet Polen, efter en eksplosion mandag ramte landet landet.

Fra den polske premierminister, Donald Tusk, løddet videre, at landets værste frygt var blevet bekræftet.

Nu reagerer det østeuropæiske land – og det er ikke kun i form af diplomati.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Masser af militær-køretøjer i Fredericia
Illustrationsfoto

Polen vil indsætte 10.000 soldater, der skal være med til at beskytte vigtig infrastruktur såsom jernbaner.

Det siger den polske forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, onsdag.

Indsættelsen sker, efter at en jernbanestrækning søndag blev ramt af formodet sabotage.

Polen mener, at Rusland står bag.

Ud over at bede militæret om hjælp, indleder Polen og Ukraine også et samarbejde, hvor specialstyrker fra de to lande skal være med til at bekæmpe sabotage.

Det meddeler premierminister Donald Tusk.

Stabschefen for Polens hær, Wieslaw Kukula, advarer om, at Polens fjender muligvis vil mene, at tiden op til jul er et godt tidspunkt at foretage flere sabotageaktioner.

Tidligere onsdag meddelte den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, at han “inden for de næste par dage” vil informere offentligheden om, hvilket modsvar Polen vil komme med.

Han tilføjer, at Polen allerede nu har besluttet at lukke det sidste fungerende russiske konsulat i landet. Konsulatet ligger i Gdansk.

Den formodede russiske sabotage i form af en eksplosion ramte søndag en jernbanestrækning mellem den polske hovedstad, Warszawa, og byen Lublin.

Strækningen bruges blandt andet til transport af våben til Ukraine.

Ingen kom til skade ved eksplosionen.

De to mistænkte er ifølge polske myndigheder flygtet til Belarus, som er en nær allieret af Rusland.

Som følge af sabotagen hævede Polen tirsdag trusselsniveauet gældende for dele af jernbanenettet i landet.

Trusselsniveauet er nu på det næsthøjeste niveau de pågældende steder.

/ritzau/Reuters