Motorvej helt spærret i retning mod Danmark

Onsdag middag er en motorvej i retning mod Danmark helt spærret som følge af et færdselsuheld.

“En lastbil er kørt af vejen og holder mellem træerne i en mindre skov langs motorvejen.”

“Adskillige redningskøretøjer er fremme, ligesom en lægehelikopter er landet på ulykkesstedet kort før klokken 11.30.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

En helikopter er landet på motorvejen – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Sådan lyder det onsdag fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede på den tyske motorvej A19, hvor færdselsuheldet er sket.

Det er kort før Rostock, at motorvejen er helt spærret i retning mod Danmark.

“Køen mod Rostock er allerede flere kilometer lang,” forklarer den udsendte.

Mange bilister, der skal nå en færge fra Rostock må derfor væbne sig med tålmodighed og formentlig ombooke.

Ifølge den udsendte er der på nuværende tidspunkt ingen tidshorisont for genåbning af motorvejen, og bilister opfordres til at søge andre veje.

‘Fundet død af en hundepatrulje.’