Onsdag formiddag hastede udrykningskøretøjer ud efter man havde fået en anmeldelse om, at en kvinde var faldet i vandet. Politi, beredskab og lægefagligt personale blev tilkaldt.
Klokken 09.54 blev der slået alarm om en kvinde i det kolde vand. Politi- og beredskabskøretøjer hastede ud sammen med en ambulance.
“Der er en båd i vandet,” lød det indledningsvist fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der også var på stedet, hvor redningsaktionen pågik.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Til Fredericia Dagblad fortæller Mathias Møller, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, nærmere om hændelsen ved Pinnebergsgade i Fredericia.
“En kvinde faldt i vandet. Folk på stedet kastede en redningskrans ud, og hun er kommet op af vandet,” forklarer han til mediet.
Ifølge vagtchefen blev kvinden efterfølgende tilset af de tilkaldte ambulancefolk.
Hendes nærmer tilstand kan han dog endnu ikke oplysninger om, udover at hun er i live.


